Traditioner i Jacob Holms Minde
Traditioner og højtider er en vigtig ting i forhold til at give børnene et indblik i kultur og kulturelleforståelser.
Igennem de kreative aktiviteter der er op til forskellige højtider, lærer børnene blandt andet at håndtere en saks, male med pensel eller med hænderne, som begge giver en udvikling af finmotorikken samt glæden ved at skabe noget. Børnene lærer også som de forskellige højtider og traditioner.
I Jacob Holms Minde fejrer vi følgende traditioner og højtider:
Fødselsdag Vi fejrer alle børn, da det er en stor ting for barnet at have fødselsdag.
I kan læse under fanen "fødselsdag" hvordan vi fejrer børnene.
Fastelavn Børnene bliver klædt ud hjemmefra (uden masker). Vi slår katten af tønden, hvor der er rosiner og klementiner i og om eftermiddagen spiser hjemmebagte boller med glasur på.
Op til fastelavn sætter vi fastelavnsris op som børnene selv får lov til at pynte.
Vi synger fastelavnssange og taler om hvorfor vi holder fastelavn og hvordan man gjorde i gamle dage.
Påske Op til påske klipper vi påskepynt, vi sår karse, som børnene skal passe/vande så de oplever processen fra frø til karse. Vi snakker om traditioner fra gamle dage (trille æg og puste æg), og om hvorfor vi holder påske.
Onsdagen inden påske holder vi påskefrokost på stuerne, hvor der bliver serveret alt fra æg og rejer til karrysild og hjemmelavet hønsesalat.
Sommerfest En gang om året holder vi sommerfest, hvor forældrene selv medbringer mad. Derudover opfordrer vi til dem der har lyst, også medbringer en kage. I Skovhytten holder de sågar kage konkurrence.
Derudover vil der være små aktiviteter for både børn og voksne. Efter dette spiser vi, og så slutter vi af med fælles oprydning.
Halloween Der er lagt op til (u)hygge når stuerne bliver pyntet med børnenes kreationer i form af spøgelser, græskar og edderkopper. Vi skærer græskarhoveder stuevis og får serveret græskarsuppe til frokost
Jul Hele December måned handler om jul. Vi snakker om hvorfor vi holder jul, klippe klistrer julepynt, læser julebøger, bager småkager og tager på ture hvor vi tager ud og kigger på juleudstillinger, julelys & teater.
På luciadag går de store børnehavebørn Luciaoptog og synger Santa Lucia.
Et par gange i løbet af december får vi serveret risengrød til frokost og endelig holder vi vores julefrokost med børnene en af de sidste dage inden juleferien. Vi danser om juletræet, synger julesange og hvis man er heldig kommer julemanden forbi ude på legepladsen eller måske kommer drillenissen forbi.
En eftermiddag i løbet af december har vi julehygge for forældre, børn og personale med "julegløgg" og æbleskiver.